Portræt

Det bedste portrætfoto 
En portrætfotografs fornemmeste opgave er at danne sig en idé om, hvem mennesket på den anden side af kameraet er. Skal der tages et portrætfoto, handler det med andre ord om fange essensen af en person og lade det komme til udtryk på et foto. Ved portrætfotografering er det helt essentielt at fremhæve de helt særlige personlige egenskaber ved den, som fotograferes, på en æstetisk og yndefuld måde. Er du eksempelvis glad for dit smil, dine øjne eller noget helt tredje, retter vi naturligvis fokus herpå i portrætfotograferingen – et vellykket portrætfoto er en afspejling af, hvordan man gerne vil have, at andre folk ser en. 

Et portrætfotos mange muligheder 
Et portrætfoto kan være mange forskellige ting. Det behøver ikke kun at involvere én person og foregå i et fotostudie, som måske er den klassiske forståelse af, hvad en portrætfotografering indebærer. Det kan både være et close-up-foto, hvor ansigtet er i fokus og et foto, som viser fuld figur. Ligeledes kan fotograferingen foregå udendørs, hvor der er repræsenteret et særligt miljø i baggrunden. Rykkes portrætfotograferingen udenfor, er der mulighed for at inddrage naturen som rekvisit, der kan være med til at skabe en helt særlig stemning eller historie i portrætfotoet. 

Personlige fotos med fokus på dine behov 
For mange er det at blive fotograferet en meget personlig ting. Det kan derfor føles grænseoverskridende at skulle posere foran et kamera og samarbejde med en fotograf, som man ikke på forhånd kender. Tanken om at skulle præstere dit bedste for at fotografen kan levere et fantastisk foto, kan være enormt svært. Mine mange års erfaring gør, at jeg efterhånden er trænet i at få alle typer personer til at føle sig tilpas i en (måske uvant) situation, hvor de skal stå foran et kamera. Dette gælder hvad enten der er tale om mennesker, som elsker at blive fotograferet, eller mennesker, som bliver nervøse bare ved tanken om et kamera. Min tilgang til portrætfotografering er derfor således: Det er en æressag for mig at få lov til at fotografere dig, og jeg gør enormt meget ud af at være lydhør over for dine ønsker og behov. Sammen finder vi frem til, hvad du ønsker, dit portrætfoto skal afspejle, så du får de bedste billeder, du stolt kan vise frem.